De er Superligaens udgave af Brentford Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

De er Superligaens udgave af Brentford

Sønderjyske står som grundspillets store positive overraskelse. Her er karakterbogen for Sønderjyskes første 22 runder.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Sønderjyske kom i Top 6 med manér efter at have lignet en klar nedrykningskandidat før sæsonen.

Campo løber gennem de 12 Superliga-klubber efter grundspillet og giver karakterer til holdene ud fra præstationer og de forudsætninger, klubben begyndte sæsonen med.

Og her står det fremragende til for Sønderjyske, der har overpræsteret i tabellen som ingen andre i de første 22 runder.

Sønderjyske

Placering: 3
Point: 36
Ligatopscorer: Kristall Mani Ingason/6 mål
Afslutninger for: 283 (6)
Afslutninger inden for rammen: 93 (9)
xG: 32,6 (8)
xG mod: 32,7 (8)
Boldbesiddelse: 44,8%
Største profil: Kristall Mani Ingason (solgt i vinter til Brann)
Bedste nye spiller: Magnus Jensen, købt i Lyngby

Største negative overraskelse

Der er ikke meget at komme efter, men det er vildt at tænke på nu, at Sønderjyske tabte 2-6 i anden runde af Superligaen.

Bevares, det var til FC Midtjylland, men den slags nedbrud har holdet ellers ikke haft.

Største positive overraskelse

Hele opturen, der kulminerer med, at man kommer flot igen og viser rygrad efter en skidt start på 2026 med et fortjent nederlag i Farum.

Det kom Sønderjyske sig over med flid og selvtillid, og derfor ligger man nu treer.

Karakter: 9

Sønderjyskes Thomas Nørgaard
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

De er Superligaens udgave af Brentford

Sikke en sæson, Sønderjyske allerede har skruet sammen.

En af forhåndsfavoritterne til nedrykning har gjort alle forventninger til skamme ved at arbejde videre på sidste sæsons gode takter i især foråret.

Skarpe kontraløb i høj fart, godt kombinationsspil, når det var påkrævet, og et stærkt og sammensvejset kollektiv har givet Sønderjyske flotte resultater.

Netop, som man kunne frygte for et dyk ud af Top 6, da man tabte til Farum i første kampweekend i 2026, samlede holdet sig og sled sig ikke bare i Top 6 men til en foreløbig tredjeplads.

Kun AGF og FC Midtjylland har flere point mod de øvrige Top 6-hold, så Sønderjyske har ikke taget en let vej til succes.

Det bliver nu stadig interessant at se, om resultaterne kan vare ved uden den fremragende islænding Kristall Mani Ingason, der blev solgt i slutningen af transfervinduet til norske Brann.

Tredjepladsen her efter grundspillet sikrede Sønderjyske sig i ved at slå Silkeborg og OB og krydse med målløse Brøndby, tre hold der har vist store svaghedstegn i 2026.

Opret en bruger på Campo

Så Sønderjyske skal reproducere de gode resultater og præstationer fra efteråret i det, der ligner hård konkurrence med Viborg, Brøndby og måske også FCN, hvis de begynder at spille frigjort, om bronzen.

Men at nå hertil på et spillerbudget, der kun er lige over nedrykningspladserne målt på kroner og ører i Superligaen, er særdeles flot og gør velsagtens Sønderjyske til sæsonens svar på Brentford i Premier League.

Det prædikat kunne sønderjyderne nok godt leve med også de kommende sæsoner.

Eksklusivt: AGF kæmpe tv-vinder – FCK mister millioner

Mest læste

Notifications

Notifikationer