Vildt Spurs-kollaps: Keeper udskiftet i ydmygelse
Tottenham havde en rædselsfuld aften i Madrid, hvor målmanden blev udskiftet efter et kvarter og returkampen ser mere end svær ud.

Diego Simeone kommer ikke til at være tilfreds med at have indkasseret to mål hjemme mod Tottenham Hotspur.
Men El Cholos utilfredshed er næppe noget at regne i forhold til den rædsel, Tottenhams fans, ledelse og tilsyneladende også spillere og trænere må føle før de sidste 10 uger i sæsonen.
Tirsdag aften spillede Tottenham ottendedelsfinale mod Atlético Madrid, og allerede efter et kvarter var kampen kollapset for gæsterne.
Her måtte Thomas Franks afløser Igor Tudor udskifte målmand Antonin Kinsky efter to rædsomme fejl, og da Micky van de Ven også havde klokket i den, var Spurs nede 0-3.
Resten af kampen endte 2-2, efter Tottenham fik stabiliseret holdet med indskiftninger af de normale startere Conor Gallagher og Dominic Solanke i pausen.
Men et nederlag på 2-5 efterlader Tottenham i en svær position før returkampen, og forløbet kommer næppe til at indgyde selvtillid før en svær kamp mod et såret Liverpool til weekenden, mens der efter returkampen i London i næste uge mod Atlético Madrid venter en vital overlevelseskamp mod Nottingham Forest.
Det var Tottenhams sjette nederlag i streg, og kampen kommer næppe til at indgyde yderligere tillid til cheftræner Igor Tudor, der har haft en rædsom tid som cheftræner og allerede er rygtet fyringstruet.
Atlético Madrid
Nottingham Forest












