Randers-boss afviser: Ingen dialog med Brøndby
Ifølge Tipsbladet skulle Søren Pedersen være i dialog med en stilling i Brøndby IF. Det afviser hovedpersonen dog selv til TV2 Sport.

Brøndby IF er på jagt efter en ny fodbolddirektør.
Benjamin Schmedes smutter til sommer, og ifølge Tipsbladet er en Superliga-boss på vestegnsklubbens liste.
Mediet meldte tirsdag formiddag, at Brøndby og Randers FC's sportsdirektør, Søren Pedersen, skulle være i dialog.
Det afviser hovedpersonen dog selv.
Det gør han i et interview med TV2 Sport.
- Der er ikke nogen dialog mellem mig og Brøndby. Derudover har jeg ikke nogen kommentarer til det.
- Jeg har ikke læst artiklen selv, men jeg har eller har ikke haft dialog med Brøndby, siger Søren Pedersen til TV 2 Sport.
Søren Pedersen tilføjer derudover, at han er glad for at være i Randers.

Her har Søren Pedersen kontrakt frem til sommeren 2029.
Læs mere om Brøndby IF her:

Brøndby IF
Randers FC












