Flået ud efter et kvarter: Nu får han støtte fra De Gea
David de Gea har været ved tasterne for at støtte Antonin Kinsky.

Et decideret mareridt.
Det må være sådan Antonin Kinsky oplevede livet tirsdag aften.
Den bare 22-årige keeper var blevet udvalgt til at vogte målet for Tottenham ude mod Atletico Madrid, men ingenting gik efter planen.
To drops og et kvarter senere blev han flået ud af cheftræner Igor Tudor ved stillingen 3-0.

Den slags hører de helt ekstreme sjældenheder til - hvis det da overhovedet er sket før.
Fiorentina-keeper David de Gea har derfor også været ved tasterne for at støtte sin 13 år yngre kollega i det nordlige London.
- Ingen, som ikke har været målmand, kan sætte sig ind, hvor svært det er at spille den position.
- Hold hovedet højt og så skal du nok spille igen, skriver den tidligere Manchester United-målmand på X.
Det var Antonin Kinskys debut i Champions League og hans blot tredje kamp for Tottenhams førstehold i denne sæson.
Tottenham endte med at tabe kampen 5-2.
Du kan hans to brølere og selve udskiftningen i videoen nedenfor
Tottenham Hotspur












