Efter fyring i Everton: Dansker lander nyt job i England
Han gik kun arbejdsløs i 34 dage.

I starten af februar blev Brian Sørensen fyret som cheftræner for Evertons kvindehold.
Nu har den 45-årige nordjyde landet et nyt job i den bedste engelske kvindeliga Women's Super League.
Den tidligere mangeårige Fortuna Hjørring cheftræner skifter Liverpool og Everton ud med Birmingham og Aston Villa. Det bekræfter The Villans på sin hjemmeside tirsdag.
Det bliver dog ikke i den vante rolle som cheftræner men derimod som teknisk rådgiver, Brian Sørensen bliver tilknyttet Aston Villa - en aftale, der stadig afhænger af danskeren visa-godkendelse.
I Aston Villa bliver Brian Sørensen en del af cheftræner Natalia Arroyos stab.

- Aston Villa har foretaget betydelige investeringer i deres kvindeorganisation i de seneste sæsoner og råder over en stærk trup.
- Jeg sætter pris på muligheden for at komme til i denne periode og arbejde sammen med Marisa (fodbolddirektør Marisa Ewers, red.) og Natalia [Arroya], en manager jeg kender godt, for at styrke klubbens tekniske fundament.
- Jeg glæder mig til at komme i gang, lyder det fra Brian Sørensen.
Aston Villas kvindehold er 16 kampe inde i sæsonen nummer ni i Women's Super League - ét point bag Sørensen tidligere klub Everton.
Begge klubber er med henholdsvis 16 og 17 point i nogenlunde sikkerhed fra ligaens ene nedrykningsplads, som Leicester med ni point sidder på.
Aston Villa
England
Everton
Liverpool












