Det er den største FCK-krise i 25 år Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er den største FCK-krise i 25 år

FCK har gang i en af de mest skuffende sæsoner i mands minde. Her er karakterbogen for klubbens grundspil.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

FC København er i dyb, dyb krise og har på forunderlig vis misset Top 6.

Nu skal københavnerne samle stumperne og vinde pokalfinalen og nedrykningsslutspillet.

Kan de det?

Campo løber gennem de 12 Superliga-klubber efter grundspillet og giver karakterer til holdene ud fra præstationer og de forudsætninger, klubben begyndte sæsonen med.

FC København

Placering: 7
Point: 29
Ligatopscorere: Mohamed Elyounoussi og Jordan Larsson/6 mål
Afslutninger for: 358 (1)
Afslutninger inden for rammen: 111 (4)
xG: 40 (3)
xG mod: 29,1 (4)
Boldbesiddelse: 55,1% (2)
Største profil: Mohamed Elyounoussi
Bedste nye spiller: Yunnosuke Suzuki

FCK's Robert med pokalen.
Sidste sæson er lang, lang tid siden nu i FCK. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Største negative overraskelse

At FCK i et halvt år kan spille så skidt og få så dårlige resultater, som man har fået.

Selv hvis FCK havde skrabet sig med i Top 6, havde det ikke været tæt på bestået i karakterbogen.

Største positive overraskelse

At man kunne slå Villarreal og spille uafgjort med Napoli, samtidig med at ligaresultaterne mod på papiret langt svagere modstandere svigtede så grelt, som de gjorde.

Karakter: 1

sune smith-Nielsen
Sportsdirektør Sune Smith-Nielsen stoppede ufrivilligt i FCK før den sidste kamp i grundspillet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCK's dybe nedtur

Der er flere datapunkter, der springer i øjnene i FCK's grundspil.

13 point i 15 kampe siden sommer er elendigt, træfsikkerheden foran mål er i bund, og fejlene har stået i kø.

FC København topper også antal afslutninger på målrammen med 11 og har afsluttet flest gange af alle i grundspillet.

Men mest påfaldende har været det, man ikke kan måle.

Hvor FCK før kunne kværne modstanderne, når spillet ikke flød, har FCK i stedet været usikre og er bøjet af, når kampene skulle afgøres.

Det har været det modsatte af, hvad FCK har stået for: De offensive spillere har været uskarpe, og der har været et hav af fejl, man normalt forbinder med midter- og bundhold.

Det er, hvad FCK er nu, et midterhold, og resultaterne har beviseligt ikke været dårligere siden 1999/2000, lige før Roy Hodgson tog over, sidste sæson hvor FCK havnede i nederste halvdel af Superligaen.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det kommer FCK til nu, om man så vinder samtlige ti kampe i nedrykningsslutspillet.

For al snakken om problemer uden for banen har der været problemer overalt på banen, og at misse Top 6 som forsvarende Danmarksmester er ubegribeligt.

Derfor er karakteren helt i bund, og det er FCK, der herfra skal bevise, man kan holde OB og Randers fra syvendepladsen.

FCK bankede Randers 31. august, sidste dag før Superliga-kollapset begyndte, og her et halvt år senere er der ingen garanti for, man finder tilbage, da slet ikke efter fiaskoen blev fuldbyrdet i et nederlag i Parken til netop Randers.

Har FCK selvindsigt til oprydning efter fiaskoen?

Mest læste

Notifications

Notifikationer