Nørgaard om problem på landsholdet: Vil nyde det Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Nørgaard om problem på landsholdet: Vil nyde det

Christian Nørgaard kan se ind i en landsholdsudtagelse på en anden position end tidligere.

Christian Nørgaard i den danske landsholdstrøje
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Om en uge skal Brian Riemer afsløre, hvem der føre Danmark til sommerens VM-slutrunde.

Men det er ikke længere selvskrevet, hvem der skal trække i de rød-hvide farver, for skaderne og karantænerne har hobet sig op. Særligt i den danske bagkæde.

Det kan betyde, at landstræneren er nødt til at tænke i alternative baner, og her kan han måske drage fordel af, at en dansker for nylig er blevet testet i det bagerste led på Premier Leagues førerhold fra Arsenal.

Christian Nørgaard, der normalt er positioneret som 6'er, har nemlig ageret stopper for Mikel Artetas tropper, og netop derfor kan han overvejes som nødløsning i en hårdt ramt dansk defensiv.

Den tidligere Brøndby-spiller er ikke afvisende for at tage stopperpositionen på landsholdet, fortæller han til Viaplay.

- Det (at være stopper på landsholdet, red.) vil jeg ikke have noget problem med overhovedet. Det vil jeg omfavne og nyde også.

Christian Nørgaard i den danske landsholdstrøje
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Jeg er sikker på, at det også er en god mulighed i en kamp, hvor vi har problemer på de positioner, så vil det ikke være noget problem for mig at kunne træde til der, siger Christian Nørgaard. Se hele interviewet under artiklen.

Den 31-årige dansker er noteret for 39 A-landsholdskampe for Danmark.

Brian Riemer gør sig mange overvejelser om den kommende landsholdsudtagelse, hvor flere tidligere Superliga-profiler er blevet nævnt.

Landstræneren har sågar sat navne på, og hvem han overvejer, kan du læse mere om herunder:

Tidligere Superliga-profiler på landsholdet? Dem kigger Riemer på

Mest læste

Notifications

Notifikationer