Dansk bomber om landsholdet: ‘Min største drøm’
Kasper Høgh drømmer om at repræsentere det danske landshold.

Den største drøm.
Kasper Høgh har allerede haft et brandvarmt 2026, og den norske Eliteserien er ikke engang startet op på den nye sæson.
I Champions League til gengæld, der har danskeren spillet en hovedrolle i Bodø/Glimts vilde sejre over Manchester City, Atletico Madrid og Inter. Her har Høgh scoret hele fire mål.
Skal den tidligere Randers-, Hobro- og AaB-angriber krone en foreløbig fantastisk start på året, så skal hans største drøm opfyldes med en udtagelse til det danske landsholds vigtige VM-kvalifikationskampe senere i marts.
Det fortæller Bodø/Glimt-bomberen i et interview med Viaplay.
- Det vil betyde meget. Jeg ved ikke, om I kan høre det på mig, men det er et ømt punkt. Det er min største drøm, fortæller Kasper Høgh.

Den danske landstræner Brian Riemer har da også fået øjnene op for den formstærke angriber, som han allerede var i kontakt med sidst år.
Men her blev det ikke til en udtagelse til at trække i rødt og hvidt, da Høgh pludselig gik i stå.
- Vi havde et opkald sidste år, tror jeg, det var. Det gik meget godt, og så sejlede det efter det (opkaldet, red.). Også i Eliteserien. Jeg siger ikke, at det var det. Jeg tror bare, det var det hele.
- Han sendte en fin besked, efter vi havde gjort det godt med Bodø mod Inter. Så det varmer og betyder meget, siger Høgh.
Kasper Høgh har aldrig været udtaget til A-landsholdet, men han har trukket i den rød-hvide trikot førhen.
Det gjorde han på U19-landsholdet, hvor han har spillet otte kampe og scoret et mål.
Brian Riemer har også sat ord på, hvad han tænker om Kasper Høgh. Læs mere om det herunder:

AaB
Bodø/Glimt
Herrelandsholdet
Inter
Manchester City













