AGF midt i guldjagt: Vi virker upåvirket Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

AGF midt i guldjagt: Vi virker upåvirket

Efter søndagens møde med FC Midtjylland forklarede Patrick Mortensen, hvordan AGF forholder sig til den aktuelle guldkamp i Superligaen.

Patrick Mortensen i en duel mod FC Midtjylland
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

📍 Campo på MCH Arena

Godt nok måtte AGF søndag aften lide et ærgerligt pokalexit til FC Midtjylland, men aarhusianernes sæson er langt fra slut.

AGF topper Superligaen ved indgangen til mesterskabsspillet med fire point ned til netop Ulvene fra Herning.

En 40 år lang Superliga-forbandelse kan måske brydes i år, men trods rollen som titeludfordrer lader spillerne sig ikke rive med, understreger holdets anfører, Patrick Mortensen.

Opret en bruger på Campo

- Jeg synes, vi virker upåvirket af hele det her show omkring, at vi kan vinde guld, og at vi ligger sådan og sådan til i ligaen.

Patrick Mortensen i en duel mod FC Midtjylland
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

- Jeg synes, det virker som en flok drenge, som egentlig bare går ud og har det sjovt, siger Patrick Mortensen til Campo og den øvrige presse.

Og der er en god grund til, at tilgangen i AGF er, som den er, lyder det.

- Hvis vi skal nå vores mål, så er det vigtigt, vi holder snuden i sporet i forhold til, hvad vi gerne vil - og at vi ikke begynder på at lave om på os selv.

- Det er trods alt 22 runder, der har bragt os så langt, siger Mortensen.

AGF tager i weekenden hul på mesterskabsspillet, når mandskabet gæster Sønderjyske i Haderslev.

Mortensen startede søndagens kamp på bænken, og Jakob Poulsen forklarede efterfølgende hvorfor:

AGF-chef forklarer: Derfor blev Mortensen bænket

Mest læste

Notifications

Notifikationer