15 måneders skadeshelvede: OB-veteran er endelig tilbage
Han har været ude med en lang og modbydelig skade, men nu lysner det omsider for en af OB’s mest rutinerede spillere.

Han har været væk fra det grønne græs i Ådalen alt, alt for længe.
Nu ser det dog endelig ud til at lysne for Jakob Bonde, der de seneste 15 måneder har set til fra sidelinjen i OB med en grim skade.
Den erfarne midtbanespiller er dog den seneste tid kommet tilbage i fuld træning i OB, og det er Jakob Bonde selvsagt meget glad for.
- Jeg er ude at træne og spille fodbold igen. Noget jeg ikke har gjort i meget lang tid. Det er sjovere dage nu. At få lov til at røre bolden og være en del af det hele i stedet for kun at træne alene. Jeg er et godt sted, siger Jakob Bonde til Fyens Stiftstidende.
Selvom der venter OB spændende kampe i kvalifikationsspillet i Superligaen, forsøger den 32-årige Bonde at væbne sig med tålmodighed.
- Jeg har jo lært i de her 15 måneder, at man skal passe på med at sige, hvornår man er klar. Men nu har jeg haft en uges tid, hvor jeg har været fuldt med, og det er gået godt. Så forhåbentlig er jeg i spil inden for nogle uger, siger Jakob Bonde til Fyens Stiftstidende.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Det er en korsbåndsskade, der har holdt Jakob Bonde langt væk fra fodboldbanen det seneste års tid.
Han står noteret for 18 kampe i OB-trøjen.
I kvalifikationsspillet er der først og fremmest et mål for OB.
Læs mere her:

OB












