Skørt! Tyske fans trækker stikket på VAR Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skørt! Tyske fans trækker stikket på VAR

Det er ikke alle fodboldfans, der er lige tilfredse med den omdiskuterede teknologi.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er næppe noget, der kan få sindene i kog hos fodboldfans, som VAR.

Det elektroniske videodommersystem, som efterhånden nyder stor udbredelse i fodboldverdenen, trækker gang på gang overskrifter fra folk, som enten forsvarer eller undsiger - ofte gerne næsten med livet som indsats.

I Tyskland lader det ikke til, at VAR nyder den store popularitet.

I hvert fald ikke hos en del af Preußen Münsters fans, som søndag tog sagen i egen hånd imod teknologien.

I hvert fald lader det til, at en af klubbens fans tog sagen i egen hånd i et opgør mod Hertha Berlin søndag.

Her kan man se, at dommeren blev kaldt til skærmen efter en mulig straffesparksforseelse af netop Preußen Münster, men at skærmen var sort, da dommeren nåede ud til den.

Og forklaringen?

Ifølge mediet Bild, er forklaringen, at en fan ganske enkelt havde hevet stikket ud på skærmen.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Desuden skulle fansene have fremvist et banner med teksten 'Dem VAR den Stecker ziehen', eller på dansk - træk stikket på VAR.

Det må man altså bare sige, at de gjorde.

Og dermed havde dommeren altså ikke mulighed for at gense situationen.

I sidste ende hjalp det dog lige lidt, eftersom straffesparket senere blev tilkendt at det hold af videodommere, som i første omgang bad dommeren om at løbe ud til skærmen.

Du kan se den spøjse situation øverst i artiklen.

Preußen Münster endte med at tabe kampen 1-2 efter en scoring af Hertha Berlin i kampens tillægstid.

Mest læste

Notifications

Notifikationer