Pokalbrag venter: Kvistgaarden er med fra start Foto: Norwich City

Pokalbrag venter: Kvistgaarden er med fra start

Den tidligere Brøndby-angriber skal forsøge at gøre det onde ved Leeds i FA Cup.

Mathias Kvistgaarden bliver præsenteret i Norwich.
Foto: Norwich City

Der venter et uhyre svært opgør for Norwich City i FA Cup søndag aften.

Her er The Canaries nemlig blevet trukket imod Premier League-mandskabet Leeds.

Opgøret bliver dog med garanti med dansk islæt, for den tidligere Brøndby-angriber Mathias Kvistgaarden er med fra start, når Norwich skal forsøge at spille sig kvartfinalen.

Desuden er Anis Ben Slimane også at finde i truppen, men den tunesiske landsholdsspiller, som ligeledes har fortid i Brøndby, er på bænken fra start i opgøret.

Det er anden kamp i træk, at Mathias Kvistgaarden får muligheden fra start i den østengelske klub.

Mathias Kvistgaarden bliver præsenteret i Norwich.
Foto: Norwich City

Kvistgaardens startplads skal dog formentlig ses i lyset af, at Norwich aktuelt er pressede på angriberfronten.

Foruden at have sagt farvel til Josh Sargent i februar, er det brandvarme nyindkøb fra Randers FC, Mohamed Toure, nemlig rendt ind i en skade.

Du kan se startopstillingen herunder:

Hverken Pelle Mattsson eller Oscar Schwartau er i truppen til opgøret, da de begge sider ude med skader.

Det er klokken 17.30, at opgøret sparkes i gang.

Opgøret kan følges på TV3 Max.

Mest læste

Notifications

Notifikationer