O’Neill forklarer: Derfor er Schmeichel ude af truppen
Celtic-træneren forklarer nu, hvorfor den danske landsholdskeeper ikke er med i truppen til det traditionsrige Old Firm-opgør.

Det ville være synd at sige, at det normale førstevalg på den danske målmandspost, Kasper Schmeichel, har fået nogen god optakt til det kommende VM-playoff opgør.
Foruden at være blevet buhet af egne fans, har han nemlig været henvist til bænken eller helt ude at Celtic-truppen i de seneste opgør af forskellige årsager.
Heller ikke søndag er han med, hvor Celtic møder ærkerivalerne Rangers i den skotske pokalturnering.
Men det er der en god forklaring på.
Den nordirske Celtic-manager har nemlig forklaret, at den danske landsholdsmålmand bliver er på skånekost, eftersom han er ved at komme sig oven på en skade.
Det forklarer han til Glasgow Times forud for opgøret.
- Han er i bedring, ja, efter en insprøjtning, så jeg tænkte, jeg ville give ham lidt mere tid, siger Martin O'Neill til avisen.

Dermed er det fjerde kamp i træk, som den danske målvogter misser.
Og dermed er det også tvivlsomt, om det bliver ham, der vogter buret, når Danmark skal forsøge at spille sig tættere på VM mod Nordmakedonien senere på måneden.
I samme ombæring er Mads Hermansen, som i den grad bejler til pladsen som fremtidigt førstevalg, begyndt at få spilletid i West Ham igen.
Og den tidligere Brøndby-keeper virker til at have fundet fodfæste i London-klubben.
Læs mere her.

Celtic
Danmark
Kasper Schmeichel
Mads Hermansen
West Ham












