Officielt: ‘PC’ fyret i Wolfsburg Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Officielt: ‘PC’ fyret i Wolfsburg

Peter ‘PC’ Christiansen har fået sparket i Wolfsburg.

PC
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Så kom bekræftelsen fra Wolfsburg.

Søndag morgen har Bundesliga-klubben offentliggjort på sin hjemmeside, at Peter 'PC' Christiansen er blevet fyret som sportsdirektør.

Fyringen kommer efter lørdagens nederlag til Hamburger SV, der placerer Wolfsburg under nedrykningsstregen i Bundesligaen.

Wolfsburg skriver på sin hjemmeside, at danskeren blev informeret om klubbens beslutning lørdag aften.

Jeg har arbejdet for VfL Wolfsburg med glæde og fuld fokus. Fra første øjeblik har jeg givet alt, hvad jeg kunne. Min tak går til medarbejderne, spillerne, fansene samt alle, der fylder klubben med passion og liv.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Jeg ønsker herrerne held og lykke i kampen for at blive i ligaen, kvinderne succes i mesterskabskampen samt alle hold i VfL-akademiet fremgang, og jeg ønsker hele klubben alt det bedste fremover, siger 'PC' til klubbens hjemmeside.

'PC' blev købt af Wolfsburg i FC København i 2024.

Med ni runder tilbage af sæsonen i Bundesligaen ligger Wolfsburg næstsidst i Bundesligaen.

Forklarer ‘PC’-fyring: De sportslige resultater manglede

Mest læste

Notifications

Notifikationer