Leeds sender danskerkolonien Norwich ud i pokalmørket
Der var en plads i kvartfinalen på spil for Norwich, som skulle forsøge at gøre det af med Premier League-mandskabet Leeds.

Det var på forhånd et svært opgør, der ventede Norwich, hvis de skulle gøre sig nogle forhåbninger om at spille sig i dette års kvartfinale i FA Cup.
I ottendedelsfinalen ventede nemlig Premier League-mandskabet Leeds, og West Yorkshire-holdet viste sig da også at være for stor en mundfuld for Norwich-mandskabet.
De blev nemlig sendt hjem til East Anglia med et nederlag på 2-0.
Mathias Kvistgaarden startede ellers opgøret, men det var ikke ham, der åbnede scoringen.
Det gjorde derimod hjemmeholdets Sean Longstaff, der diskede op med lidt af en perle.
Fra venstre side modtog han et indlæg, som han først tæmmede, inden han snurrede rundt om sig selv og klaskede læderet i kassen.
Og kort før pausen blev det endnu sværere for Norwich.
Her kom Gabriel Gudmundsson nemlig først på en løs bold i feltet, som kan kunne ekspedere det sidste stykke i mål.

Efter en times spil reagerede Philippe Clement på Norwich-bænken.
Her pillede han Kvistgaarden ud, imens Anis Ben Slimane blev introduceret.
Den tidligere Brøndby-spiller var dog magtesløs til at ændre på resultatet, og med fem minutter tilbage af opgøret kunne hjemmeholdets Joel Piroe lukke og slukke med en scoring til 3-0.
Dermed er Norwich, som foruden Kvistgaarden og Slimane også råder over danskerne Pelle Mattsson og Oscar Schwartau, færdige i årets FA Cup.
Oscar Schwartau
Mathias Kvistgaarden













