Kasper Schmeichel igen ude af Celtic-truppen
Kasper Schmeichel er heller ikke udtaget til søndagens kamp mod Rangers.

Søndag klokken 14:00 er der Old Firm-derby på menuen, når Celtic møder ærkerivalen Rangers.
Det bliver dog uden Kasper Schmeichel, der for fjerde kamp i træk ikke kommer i spil for Celtic.
Det er desuden tredje gang på stribe, hvor han er helt uden for truppen.
Celtic har tidligere meldt ud, at den danske landsholdskeeper har døjet med sygdom.
Om det også er tilfældet denne gang, skriver klubben ikke noget om.

Brian Riemer følger selvsagt med i Schmeichels situation, men landstræneren skal ikke helt droppe at følge mødet mellem Celtic og Rangers, nu hvor keeperen er fraværende.
For Andreas Skov Olsen er med fra start for Rangers, mens Tochi Chukwuani er at finde på bænken.

Celtic
Kasper Schmeichel












