FCK bør tigge og bede PC om at vende hjem

FCK bør tigge og bede PC om at vende hjem

FC København bør finde telefonbogen frem og kontakte en gammel kending i jagten på Sune Smith-Nielsens erstatning.

FC København står uden sportsdirektør efter fyringen af Sune Smith-Nielsen, og Peter 'PC' Christiansen står nu uden job efter fyringen i VfL Wolfsburg søndag.

De to parter skiltes tilbage i 2024, da Bundesliga-klubben købte ham fri i FCK, men kan 'PC's uheld nu blive FCK’s held?

Det mener Campos chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, der opfordrer Løverne til at reagere efter søndagens fyring i Tyskland.

- En fyring er aldrig sjov, og det kom aldrig til at fungere som håbet for ‘PC’ og Wolfsburg, der bøvler med organisationen og års underpræstationer. Men mens det er en ærgerlig og sur dag for PC og Wolfsburg, kan det være en rigtig god dag for FC København,

- Jeg mener, at FCK-ledelsen skal gøre alt for at hente PC tilbage i samme rolle, han havde indtil 2024.

- Hvis det betyder, man skal gå på bare fødder hele vejen til Folkevognsfabrikkerne i Tyskland og bede PC om at komme tilbage, så må man gøre det, siger Troels Bager Thøgersen.

Mulig forhindring

Men det er måske lettere sagt end gjort.

Begge parter skal ville hinanden, og den ene part må måske blive tvunget til at sluge sin stolthed, hvis ansættelsen skal blive en realitet, lyder det.

- Det bliver ikke nemt, for parterne var ikke allerbedste venner, da de skiltes. FCK-ledelsen og ejerne havde vist gerne undværet at skulle skifte sportsdirektør på det tidspunkt.

- Men gammel strid er ligegyldigt sammenlignet med situationen i dag. Set udefra ville FCK i minimum et par sæsoner have godt at PC’s Power og rutine til at sætte FCM og Brøndby på plads i Superligaen. Det er totalt ligegyldigt, det gik skævt i Bundesligaen, det vigtige her er, at PC kan hjælpe FCK tilbage på fode.

Opret en bruger på Campo

'PC er den perfekte figur her og nu'

FCK har allerede varslet om ændringer i organisationen.

Ansvarsområderne skal spredes ud, så opgaverne ikke hober sig op på sportsdirektørens bord, og 'PC' er den rette til at føre FCK igennem netop denne situation, siger Campos chefredaktør.

- Jeg tror, mange er nervøse ved rygterne om, at den sportslige afdeling i FCK muligvis skal strømlines og gøres lidt mere business-agtig. Det virker som et voldsomt greb at lave hen over en enkelt sommer, når rivalerne i Superligaen er så ambitiøse og aggressive,

- PC kunne være en perfekt figur her og nu, og så kunne man sammen tilpasse klubben, hvis det er den retning, man over tid vil i. Jeg tror ikke, det bliver let at lokke PC tilbage, men som jeg ser det vil det være sundt at gøre forsøget, siger han.

FCK missede top seks i Superligaen. Holdet kan dog trøste sig over at være i årets pokalfinale, hvor enten FC Midtjylland eller AGF venter.

Læs her, hvad Jacob Neestrup sagde, da finalebilletten blev booket lørdag:

Fortjent finale: – Falder på et meget, meget, meget tørt sted

Mest læste

Notifications

Notifikationer