‘Fantastique Noah’ – nomineret til pris i Ligue 1 Foto: Photo by CLEMENT MAHOUDEAU

‘Fantastique Noah’ – nomineret til pris i Ligue 1

Den tidligere Brøndbyspiller Noah Nartey fortsætter med at slå sit navn fast i den bedste franske liga.

Noah Nartey i kamp i Ligue 1 for Lyon
Foto: Photo by CLEMENT MAHOUDEAU

Det danske stortalent Noah Nartey er godt i gang med at slå sit navn fast med syvtommer søm i Ligue 1.

Youtube, X og Reddit har allerede leveret feeds til klip og højdepunkter med driblinger og flotte aktioner fra den tidligere Brøndby-spiller.

Og nu er tiden så kommer til lidt mere konkret hæder.

Noah Nartey er nemlig nomineret til månedens unge spiller i Ligue 1 i februar.

Efter skiftet fra Brøndby IF er Noah Nartey vandret direkte ind i rampelyset hos traditionsklubben Lyon, hvor han er startet inde i de seneste syv kampe. Her er det også blevet til to mål.

Noah Nartey er til månedens unge spiller nomineret sammen med Mahamadou Nagida fra Rennes samt Kévin Danois fra Auxerre.

Olympique Lyon er godt på vej tilbage til toppen af fransk fodbold, og klubben ligger lige nu på en fjerdeplads, der giver kvalifikation til Champions League.

Hjemme i Brøndby er et nyt stort talent på vej. Læs mere herunder:

Stort Brøndby-håb: Kan han blive Divkovic’ afløser?

Mest læste

Notifications

Notifikationer