Efter ny Miami-sejr: Messi ét mål fra historisk milepæl Foto: Photo by Scott Taetsch

Efter ny Miami-sejr: Messi ét mål fra historisk milepæl

Lionel Messi fortsætter med at score mål på samlebånd.

Foto: Photo by Scott Taetsch

Lionel Messi og Inter Miami startede sæsonen i MLS med et smerteligt nederlag på 3-0, men holdet er siden kommet op i omdrejninger.

Natten til søndag vandt de forsvarende mestre for anden kamp i træk, da DC United blev besejret med 1-2.

Messi og kompagni fik tre point, og sejren blev grundlagt i første halvleg, hvor den argentinske troldmand og hans 'bodyguard' inde på banen, landsmanden Rodrigo de Paul, viste deres målnæser frem.

Og Messis mål betyder, at han lige om lidt runder en stor milepæl i karrieren.

Den argentinske opvisning begyndte efter 17 minutter, hvor Rodrigo de Paul sparkede Miami på 0-1.

Ti minutter senere fik Lionel Messi en stikning i dybden, og i klassisk Messi-stil løftede han bolden over i det lange hjørne med et chip.

Foto: Photo by Scott Taetsch

Miami kom på 0-2, og med målet er Messi nu meget tæt på at have scoret 900(!!!) mål i sin karriere.

Den levende FC Barcelona-legende er nemlig på 899 fuldtræffere i karrieren - 66 færre end den evige rival Cristiano Ronaldo.

Miami cruisede mod sæsonens anden sejr, men i det 75. minut kom der nyt liv i kampen, da DC Uniteds Tai Baribo reducerede til 1-2.

Men 2-2-målet udeblev, og derfor fik Messi og Miami sæsonens anden sejr i MLS.

Messi blev kåret som årets spiller for næsen af Anders Dreyer i den forgangne sæson, men argentineren kan godt forvente at få kamp til stregen i jagten på at genvinde titlen.

Kigger du med, Riemer? Dreyer matchvinder for San Diego

Mest læste

Notifications

Notifikationer