Medie: United har tre trænernavne på blokken Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Medie: United har tre trænernavne på blokken

Manchester United har angiveligt en liste på tre navne, som kan tage over for Michael Carrick efter sæsonen.

Mulige Manchester United-trænere
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Hvedebrødsdagene er ovre for Michael Carrick og Manchester United.

Efter en ubesejret start med hele seks sejre i de første syv opgør, lignede Michael Carrick ellers en træner, som var klar til at taget roret på permanent basis i den engelske storklub.

Onsdag blev det dog til englænderes første nederlag i spidsen for United, og nu forlyder det, at Manchester-klubben har tre alternative navne klar, når der til sommer skal udpeges en permanent cheftræner.

Det engelske medie The Express kan nemlig berette, at Manchester United har udset sig tre topkandidater til det kommende ledige trænersæde.

Ifølge mediet er det Julian Nagelsmann, Roberto Martinez og Roberto De Zerbi, der står øverst på De Røde Djævles ønskeliste

Mulige Manchester United-trænere
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Roberto De Zerbi blev for nyligt afskediget i Marseille efter en række skuffende resultater.

- Det var en svær beslutning, der blev truffet på baggrund af nøje overvejelser og ud fra klubbens bedste interesser for at løse de sportslige udfordringer i resten af sæsonen, skrev klubben dengang på sin hjemmeside.

Den italienske træner har tidligere stået i spidsen for et Premier League-mandskab, da han høstede store roser for sit arbejde i Brighton.

Både Julian Nagelsmann og Roberto Martinez skal i aktion ved sommerens VM-slutrunde, hvor de står i spidsen for henholdsvis Tyskland og Portugal.

Roberto Martinez' kontrakt med Portugal udløber dog efter slutrunden, hvorfor han herefter ville være fri til at overtage det formodentlige ledige trænersæde i Manchester United.

Anderledes svært ser det dog ud med Julian Nagelsmann, der har kontrakt med det tyske fodbodboldforbund frem til 2028.

Her skal Manchester United altså finde tegnebogen frem, hvis de skal købe tyskeren fri.

Det var en dansker, der blev matchvinder i Manchester Uniteds nederlag til Newcastle.

Læs mere her.

Osula blev United-bøddel: Et af karrierens stolteste øjeblikke

Mest læste

Notifications

Notifikationer