Klar til landsholdet? ‘TK’ scorede i målrig deler Foto: Daniele Mascolo/REUTERS

Klar til landsholdet? ‘TK’ scorede i målrig deler

Thomas Kristensen åbnede målballet mellem Udinese og Atalanta.

Foto: Daniele Mascolo/REUTERS
Serie A | Runde 28
| Gewiss Stadium | 7 mar 2026-18.00
Atalanta
v t v v t
2 : 2
1.89
xG
0.76
Slut
Udinese
v t t t v
G. Scamacca
75'
G. Scamacca
79'
T. Kristensen
40'
K. Davis
55'

Gode danske stoppere er en mangelvare på landsholdet kort før Danmarks vigtige VM-kvalifikationskampe senere i marts.

Èn af de spillere, landstræner Brian Riemer har fortalt, at han holder øje med, er den tidligere AGF-spiller Thomas 'TK' Kristensen.

Udinese-danskeren gav lørdag sig selv et fremragende udgangspunkt for en landsholdsudtagelse, da han scorede mod Atalanta.

Det gjorde han i de to klubbers møde i Serie A, der dog ikke endte i en sejr for 'TK' og holdkammeraterne.

Selvom danskeren bragte Udinese foran kort før pausen, og klubbens topscorer Keinan Davis øgede til 2-0 efter 55. minutter, så blev det ikke nok.

Med et kvarter tilbage reducerede Atalantas Gianluca Scamacca først til 1-2, og blot fire minutter senere fik han også udlignet til 2-2.

Foto: Daniele Mascolo/REUTERS

Det blev også kampens resultat, der øger pointafstanden fra Atalanta på 7. pladsen i Serie A og ned til Bologna på 8. pladsen.

Truppen til Danmarks VM-kvalifikationskamp mod Nordmakedonien udtages den 17. marts.

Udover 'TK' er der også andre Serie A-danskere i spil til en udtagelse.

Læs mere herunder:

Tidligere Superliga-profiler på landsholdet? Dem kigger Riemer på

Mest læste

Notifications

Notifikationer