– Jeg står tilbage med en enorm skyldfølelse
Viborg-keeperen var godt klar over, at han spillede en stor rolle i nederlaget.

Det lykkedes ikke for Viborg FF at slå FC København over to opgør i Oddset Pokalen.
Dermed må kløverklubben se muligheden for et finale glippe, til stor ærgrelse for de grønblusede.
Èn af syndebukkene for Viborg blev klubbens målmand, Lucas Lund, der efter en halv times spil tabte bolden i feltet, der blev omsat til en FCK-føring af Yousouffa Moukoko.
Derfor var den 25-årige keeper også ked af det, da han talte med Viaplay ovenpå nederlaget. Se hele interviewet under artiklen.
- Jeg synes faktisk, at vi fortjener mere, end hvad vi får i dag og egentligt også i den første kamp.

- Jeg står tilbage med en enorm skyldfølelse. Så jeg er virkelig ærgerlig og bitter lige nu, siger Lucas Lund.
Med nederlaget er det slut for denne gang med pokalfodbold i Viborg, der trods alt kan se frem mod en plads i mesterskabsspillet.
Se eller gense situationen, der førte til 1-0-målet, herunder:

Lucas Lund
FC København
Viborg FF












