Bekræftet: Neuer ramt af skade Foto: PHOTOGRAPHS AS IMAGE SEQUENCES AND

Bekræftet: Neuer ramt af skade

Den tyske landsholdskeeper måtte udgå mod Borussia Mönchengladbach.

Bayern Münchens Manuel Neuer
Foto: PHOTOGRAPHS AS IMAGE SEQUENCES AND

Bayern tromler derudaf i Bundesligaen.

Hele 14 point er de foran Borussia Dortmund på andenpladsen, og dermed ligner de eftertrykkeligt det hold, der kommer at stå med trofæet, når sæsonen er slut.

Fredag tog Bayern den sjette sejr i træk i Bundesligaen, men der var dog malurt i bægeret for de tyske mestre.

Til opgøret måtte Bayern nemlig undvære topscorer Harry Kane, og nu er endnu et prominent navn blevet føjet til listen over skadede spillere.

Manuel Neuer måtte nemlig udgå midtvejs i opgøret mod Borussia Möchengladbach fredag.

Og Bayern Müchen bekræfter nu, at den tyske landsholdsmålmand er blevet ramt af en skade.

- Manuel Neuer pådrog sig en mindre muskelskade i venstre læg under Bayerns 4-1-sejr over Borussia Mönchengladbach, hvilket blev bekræftet efter en grundig undersøgelse af klubbens lægeafdeling. Klubkaptajnen og målmanden er derfor sat ud af spillet, skriver klubben på sin hjemmeside.

Bayern Münchens Manuel Neuer
Foto: PHOTOGRAPHS AS IMAGE SEQUENCES AND

Men som det altså fremgår, har klubben ikke meldt noget ud om, hvor lang en skadespause, målmandsikonet står over for.

Tirsdag skal Bayern München i aktion i Champions League, hvor modstanderen hedder Atalanta, men her må de altså efter alt at dømme ty til deres andenmålmand, Jonas Urbig, som også fik den sidste halvleg imod Borussia Mönchengladbach fredag.

Herunder kan du læse mere om opgøret, hvor Neuer udgik.

Neuer skadet i comeback: Bayern tromler videre

Mest læste

Notifications

Notifikationer