Arteta roterer: Nørgaard og purung duo med fra start
Christian Nørgaard og to 16-årige spillere har fundet vej til Mikel Artetas startopstilling mod Mansfield i FA Cup.

Ikke en eneste startplads er det blevet til for Christian Nørgaard i Premier League, siden skiftet fra Brentford i sommer.
I FA Cup er det dog en anden snak for den danske landsholdsspiller, for her er han startet i The Gunners' første to opgør i turneringen.
Og tilfældet er det samme mod Mansfield pokal lørdag, hvor cheftræner Mikel Arteta tilmed har fundet plads til to 16-årige spillere.
Foruden Max Dowman, som med dagens startopstilling bliver den yngste spiller nogensinde til at repræsentere Arsenal i turneringen, er der nemlig også fundet plads til den ligeledes 16-årige Marli Salmon.
Det er den unge englænders blot fjerde optræden for Arsenal i sæsonen, efter at han har fået spilletid i både FA Cup og Champions League i denne sæson.
I øvrigt beretter statistikfirmaet Opta, at det er første gang nogensinde, at et Premier League-hold starter med to spillere, som er 16 år eller under.
Du kan se hele startopstillingen herunder.

33 K. Arrizabalaga (M)
89 M. Salmon
3 C. Mosquera
33 R. Calafiori
16 C. Nørgaard
56 M. Dowman
29 K. Havertz
19 L. Trossard
20 N. Madueke
9 G. Jesus
11 G. Martinelli
Opgøret fløjtes i gang klokken 13.15
Brentford
Christian Nørgaard
Mikel Arteta












