Liverpool får hævn og spiller sig i kvartfinalen
Liverpool fik i den grad hævnet sig på Wolves.

Liverpool led en hård skæbne, da The Reds gæstede Molineux Stadium og Wolverhampton for bare tre dage siden.
Her måtte Arne Slot og kompagni se sig slået med 2-1 efter en scoring i tillægstiden fra Wolves, men det fik Liverpool i den grad rådet bod på, da de to klubber tørnede sammen i FA Cuppen fredag aften.
Wolves formåede at holde stand indtil anden halvleg, men så krakelerede det for alvor.
Først klappede Andy Robertson et smukt langskud i kassen, før Mohamed Salah fordoblede føringen bare to minutter efter 0-1-scoringen.

Med godt et kvarter igen diskede Liverpool op med endnu en perle af en scoring, da noget lækkert et-to-spil mellem Ryan Gravenberch og Curtis Jones endte med en lille dribletur fra englænderen, før han krøllede den i mål til 0-3.
Wolves fik reduceret i det 90. minut, efter at et langt udspark fra Jose Sá havnede for fødderne af Hwang Hee-Chan, som stak af fra Liverpool-forsvaret og vippede reduceringen i mål il 1-3.
Det blev også kampens sidste mål, og det betyder, at Liverpool er sikkert klar til kvartfinalerne af FA Cuppen, som der bliver trukket lod til mandag den 9. marts.
Du kan læse mere om det seneste møde mellem de to klubber lige her:

Liverpool
Wolverhampton












