Krisen fortsætter: Ikke flere undskyldninger Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Krisen fortsætter: Ikke flere undskyldninger

Dominic Solanke mener ikke, at Tottenham er berettiget til undskyldninger længere.

Dominic Solanke krammer Van de Ven.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det gik ikke under Thomas Frank.

Derfor blev den danske cheftræner fyret i Tottenham, der siden har hevet Igor Tudor ind.

Men det går fortsat ikke.

Senest blev det torsdag aften til et 1-3-nederlag hjemme mod Crystal Palace, så klubben fra det nordlige London nu er oppe på tre nederlag ude af tre mulige under Thomas Franks afløser.

Samtidig virker tanken om nedrykning ikke længere til blot at være en teoretisk mulighed for Tottenham - den er ganske reel.

Storklubben har nemlig kun ét point ned til West Ham under nedrykningsstregen.

Dominic Solanke mener da også, at tiden er inde til at droppe undskyldningerne i Tottenham:

- Vi har lige haft en stor snak. Vi er helt med på, at den situation, vi befinder os i, slet ikke er et sted, vi har lyst til at være, så vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi kommer ud af den hurtigst muligt.

Dominic Solanke krammer Van de Ven.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- Vi ved, at der har været udfordringer, men vi er ikke i en position til at komme med undskyldninger mere. Vi skal gøre arbejdet på banen. Det er nemt at sige, at vi gerne vil være bedre inde på banen, men det vil vi.

- Vi er nødt til at kæmpe og indse, hvor vi står. Vi ved, at klubben ikke er vant til at være i den her situation, så det skal vi forstå og samtidig indse, at det ikke bliver nemt, og at vi bliver nødt til at kæmpe hver eneste kamp, hver eneste minut, for at forbedre os, siger den 28-årige angriber.

Tottenham møder næste gang Atletico Madrid på udebane, inden Liverpool søndag den 15. marts venter på Anfield.

Mest læste

Notifications

Notifikationer