Blamagen lurede: Real Madrid redder æren i 90+4 Foto: Miguel Riopa/AFP/Ritzau Scanpix

Blamagen lurede: Real Madrid redder æren i 90+4

Efter to nederlag i streg skulle Real Madrid op på hesten igen mod Celta Vigo.

Celta Vigo mod Real Madrid
Foto: Miguel Riopa/AFP/Ritzau Scanpix
La Liga | Runde 27
| 6 mar 2026-21.00
Celta Vigo
u v v v v
1 : 2
1.05
xG
0.80
Slut
Real Madrid
v v t v t
Borja Iglesias
25'
A. Tchouaméni
11'
F. Valverde
90'+4'

To meget skuffende Real Madrid-nederlag mod først Osasuna på udebane og så Getafe på hjemmebane skulle skylles væk mod Celta Vigo.

Det så dog længe ud til, at det ikke ville lykkes for de spanske giganter at tage alle tre point på Estadio de Balaídos i Vigo.

En pointdeling var, hvad det kunne blive til, da kampen nåede tillægstiden.

Det startede godt for Real Madrid, da franskmanden Aurélien Tchouaméni sendte hovedstadsklubben foran efter bare 11 minutters spil.

Desværre for cheftræner Álvaro Arbeloa udlignede værterne dog i det 25. spilleminut, da den rutinerede skarpretter Borja Iglesias dukkede op. Oplægget blev leveret af svenske Williot Swedberg.

Real Madrid manglede mange spillere til opgøret, hvor spillere som Kylian Mbappé, Jude Bellingham, Rodrygo, Eder Militao og David Alaba ikke var til rådighed.

I kampens døende sekunder hamrede Federico Valverde til kuglen på kanten af feltet, der tog en afretning fra en Celta-spiller, hvilket snød keeperen.

Det lignede, at scoringen ville blive annulleret på grund af en hård tackling, da Real Madrid vandt bolden. VAR sagde dog ikke noget til scoringen, der derved gav Real Madrid alle tre point.

Derfor er FC Barcelona nu stadig kun ét point foran Real Madrid, men ærkerivalerne fra Barcelona har dog en kamp i hånden.

Celta Vigo mod Real Madrid
Foto: Miguel Riopa/AFP/Ritzau Scanpix

I Frankrig er der stor spænding om, hvem der bliver mester.

Mesterskabet er pivåbent: PSG taber på hjemmebane

Mest læste

Notifications

Notifikationer