Buhede af ramadan-pause: Nu råber klubben op Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Buhede af ramadan-pause: Nu råber klubben op

Leeds United beder nu sine fans om at respektere ramadan-pausen.

Ramadan-pause i Premier LEague-kampen mellem Leeds og Manchester City.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Premier League | Runde 28
| Elland Road | 28 feb 2026-18.30
Leeds
u t v u u
0 : 1
1.47
xG
1.77
Slut
Manchester City
u v v v v
A. Semenyo
45'+2'

Ramadanen er i fuld gang.

Det gælder også for Premier Leagues muslimske spillere, og det bliver der taget særlige hensyn til.

Da Leeds United og Manchester City krydsede klinger den 28. februar blev kampen afbrudt i det 13. minut for at tillade de, der faster, at bryde fasten og få både mad og drikke.

Det faldt ikke i god jord hos alle tilskuere, da buh-råb efterfølgende spredte sig på Elland Road.

Derfor har Leeds United nu udsendt en officiel meddelelse, hvori man beder klubbens fans om at respektere ramadan-afbrydelsen, som også bliver taget i brug, når klubben søndag møder Norwich City i FA Cuppen.

- Leeds United Football Club beder om, at der bliver vist respekt under søndagens FA Cup-kamp i femte runde mod Norwich City, hvor spillet vil blive sat på pause, så spillere, der afholder Ramadanen, kan bryde deres faste - herunder vores egen angriber, Joël Piroe

Ramadan-pause i Premier LEague-kampen mellem Leeds og Manchester City.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

- På et passende tidspunkt efter solnedgang i Leeds kl. 17.56, hvilket vil være omkring det 75. minut af vores kamp mod The Canaries, vil dommeren kort standse spillet, så spillere fra begge hold kan indtage væske og energitilskud i overensstemmelse med den aftalte protokol, skriver klubben på sin hjemmeside.

Det er søndag klokken 17:30, at det går løs mellem Leeds og Norwich i femte runde af FA Cuppen.

Kampen vises på TV3 Max.

Mest læste

Notifications

Notifikationer