To danskere fik debut i pokalbrag mod Bodø/Glimt
Molde FK bragede ind i Bodø/Glimt i den norske pokalturnering.

Viktor Bender byttede i januar OB ud med Molde FK i Norge.
Den blot 18-årige dansker fik debut for nordmændene i 1/8-finalen i den norske pokalturnering, hvor modstanderen var Champions League-aktuelle Bodø/Glimt.
Faktisk havde Molde hele tre danskere i startopstillingen.
Mads Kikkenborg fik også sin Molde-debut, da han vogtede buret, imens Jacob 'Jaxe' Christensen dannede par med Viktor Bender på midtbanen.
Gæsterne fra Bodø havde bænket den danske bomber Kasper Høgh, der dog kom på banen efter en times spil. Anders Klynge var også bænket.
Det gik dog fint uden danskeren, for Bodø/Glimt bragte sig foran efter lidt mere end en halv times spil, da Sondre Auklend sendte bolden i nettet.
Den føring holdt indtil det 69. minut, da Emil Breivik udlignede for Molde.
Blot fem minutter senere kom gæsterne dog igen i front. Igen var det Sondre Auklend, der sparkede bolden i kassen. Oplægget stod Kasper Høgh for.
I det 87. minut blev der fuld plade på danskerbingo, da den sidste mulige dansker, Anders Klynge, kom på banen for Bodø/Glimt.
Det lykkedes ikke Moldes mange danskere at svare tilbage, og derved er Bodø/Glimt videre til kvartfinalerne i den norske pokalturnering.

Det kører for Noah Nartey i Frankrig.

Bodø/Glimt
OB
Molde












