Syv for syv: Fuld tillid til Nartey inden pokalbrag
Noah Nartey starter atter inde for Lyon, der torsdag skal forsøge at spille sig videre i Coupe de France.

Noah Nartey udskiftede i januar-transfervinduet Brøndby IF med franske Lyon, og den danske komet er gået direkte ind i holdets startopstilling.
I sine første seks kampe for klubben har cheftræner Paulo Fonseca peget på Nartey fra start, og det har han gjort igen torsdag.
Her får den franske storklub besøg af Lens i Coupe de France-kvartfinalen, og det er med Nartey i startelleveren for syvende gang ud af syv mulige.
Narteys nye legekammerat Endrick er også med fra start.

Kampen på Parc Olympique Lyonnais fløjtes i gang klokken 21:00, og en billet til den franske pokalsemifinale er på højkant.
Hidtil har Lyon slået Laval, Lille og FC Saint-Cyr Collonges au Mont d'Or ud af turnering.

Olympique Lyon
Lens
Noah Nartey












