Officielt: Brøndby-talent på plads i 2. Division
Den 18-årige teenager har imponeret stort.

Efter at have trænet med i Vendsyssel FF et par uger, er 18-årige Mathias Werther Andersen nu blevet fofremmet.
Andersen skiftede tidligere på vinteren til den nordligste af de danske klubber i 2. Division fra Brøndby IF, og nu bliver han en del af førsteholdet i Hjørring-klubben.
- Hos Vendsyssel FF har Mathias imponeret trænerteamet. Efter at have trænet med holdet i et par uger, har han overbevist alle om, at han er værd at give chancen på førsteholdet. Vi glæder sig til at følge hans udvikling og ser stort potentiale i hans spil, lyder det i en officiel udmelding fra Vendsyssel FF.
Det var 3Point, der allerede i slutningen af februar kunne berette om den unge forsvarsspillers skifte fra den københavnske vestegn til det nordlige Jylland.
Ifølge 3Point fik Werther ophævet sin kontrakt i Brøndby for at søge nye græsgange, og de bliver altså i den danske 2. Division.
I Hjørring har de høje forventninger til teenageren, der kan dække flere pladser hos oprykningskandidaterne.
- Mathias er en lovende ung dansk fodboldspiller, der primært spiller som forsvarer og kan dække back-positioner på både venstre og højre side. Han er stadig ungdomsspiller og kun 18 år, men hans talent og potentiale har allerede markeret sig tydeligt, lyder det fra Vendsyssel FF.
Mathias Werther har spillet ungdomsfodbold i klubber som BK Friheden, Vallensbæk IF og AC Amager, men siden 2023 har han altså været en del af Brøndby IF's ungdomsafdeling, hvor det blev til i alt to og et halvt år.
Vendsyssel FF åbner forårssæsonen lørdag, hvor de tager imod Brabrand IF i den første af seks kampe i 2.Divisions grundspil.
Brøndby IF
Vendsyssel FF












