Manchester City dummer sig i PL-guldkampen mod bundprop
Nedrykningstruede Nottingham Forest drillede Manchester City på Etihad.

Manchester City smed onsdag aften dyrebare point til topstriden i Premier League.
For hjemme på Etihad måtte Pep Guardiolas mandskab nøjes med 2-2 mod bundholdet Nottingham Forest.
Resultatet betyder, at City nu har syv point op til førstepladsen Arsenal, der på udebane slog Brighton med 0-1.
Manchester City snublede mod det nedrykningstruede mandskab, men City fik ellers en god start på kampen.
Efter en halv time fik Antoine Semenyo på akrobatisk vis navigeret bolden i mål til 1-0.

Føringen varede indtil ti minutter inde i anden halvleg, hvor Morgan Gibbs-White med hælen udlignede til 1-1.
Forest var tilbage i kampen, men det var kun for en kort stund. Bare seks minutter senere stangede Rodri Manchester-holdet på 2-1.
Denne scoring skulle dog vise sig heller ikke at være nok til sejr for hjemmeholdet, for et kvarter senere prøvede Elliot Anderson lykkede fra lang afstand, og afslutningen kunne ikke være placeret bedre.
Gianluigi Donnarumma strakte sig så langt, han kunne, men det var alligevel ikke nok til at stoppe Andersons flotte langskud fra at gå ind.
Langskudsmålet betød, at Forest kunne forlade Etihad med ét point.
Man City indtager andenpladsen i Premier League, mens Forest ligger nummer 17 á point med West Ham på den forkerte side af stregen.

Manchester City
Nottingham Forest
West Ham












