Back-bet i Barca: Profiler ventes ude i ugevis
FC Barcelona blev hårdt ramt tirsdag aften.

3-0 var ikke nok.
FC Barcelona vandt slaget mod Atlético Madrid i Copa del Rey-semifinalen, men madrilenerne vandt krigen med 3-4 samlet.
Det var dog ikke den eneste streg i regningen for Blaugrana, da man også led to store slag.
Både Alejandro Baldé og Jules Koundé måtte nemlig udgå fra opgøret, og det tyder på at blive til længere pauser for back-duoen.
Det skriver den spanske sportsavis Sport, som mener at vide, hvor lang tid Hansi Flick må undvære de to defensive profiler.
I Alejandro Baldés tilfælde venter der angiveligt en skadespause på mellem fem til seks uger, hvilket ventes at blive bekræftet senere onsdag.
For Jules Koundés vedkommende lyder meldingen, at FC Barcelona må undvære franskmanden i op til en måned.

Således kommer Barca som minimum til at skulle finde nogle alternativer til back-positioner til kampene mod Newcastle, Athletic Club, Rayo Vallecano og Sevilla, mens Koundé ventes at være klar mod Atlético Madrid og Espanyol, som Baldé i stedet står til at gå glip af.
Hansi Flicks mandskab ligger i skrivende stund på førstepladsen i LaLiga med fire point ned til Real Madrid, mens man også er klar til ottendedelsfinalen i Champions League, hvor man møder Newcastle.
FC Barcelona












