Arsenal-stimen fortsætter: Saka matchvinder i jubilæum
Bukayo Saka scorede for Arsenal i sin kamp nummer 300 for klubben.

Onsdag aften blev ganske mindeværdig for Arsenals Bukayo Saka.
Den engelske stjerne spillede sin kamp nummer 300 for hjerteklubben, og Saka viste sig flot frem i sit jubilæum, da han blev matchvinder mod Brighton.
Saka og Arsenal sejrede med 0-1 på udebane. Dermed er Arsenal nu inde i en ubesejret stime på 10 kampe på tværs af alle turneringer.
Det målfattige opgør endte med tre point til Arsenal, men braget på American Express Stadium fik en lovende start, der gav anledning til at tro, at det ville blive en underholdende affære.
For Saka skulle nemlig kun bruge ni minutter af sin kamp nummer 300 i Arsenal-trøjen, før han bragte Arsenal foran med 0-1.

Saka trykkede af fra kanten af feltet, men Bart Verbruggen i Brighton-målet var usikker i situationen og lavede lidt af et drop.
Brighton jagtede en udligning, og hjemmeholdet var meget på bolden, men de store chancer udeblev.
Derfor hentede Arsenal sæsonens 20. sejr i Premier League.
Som kronen på værket for Arsenal og Saka smed Manchester City andetsteds point. Derfor har Arsenal nu syv point ned til City.
En af Sakas landsholdskammerater er kommet i problemer:

Arsenal
Manchester City
Bukayo Saka













