Tidligere Superliga-profiler på landsholdet? Dem kigger Riemer på
Brian Riemer sætter navn på de spillere, han holder øje med frem mod næste landsholdsudtagelse.

Det er væltet ind med skader blandt danske forsvarsspillere. Og så er der også karantænerne.
Profiler som Rasmus Nissen Kristensen, Andreas Christensen og Joakim Mæhle er blot et udpluk af liste af spillere, der ikke er tilgængelig for Danmark, når slaget mod Nordmakedonien skal stå sidst i marts.
Landstræner Brian Riemer har derfor været nødt til at kigge andre veje, og her er der særligt én liga, hvor Riemer finder en del gode bud på kommende landsholdsspillere.
- Der er lavet en meget og detaljeret udførlig plan, hvor vi jo følger den her relativt store gruppe spillere, som er inde i billedet til den kommende samling.
- I Serie A er der en del dygtige danskere, der render rundt. Det er jo en fornøjelse at se at både (Oliver, red.) Provstgaard, 'TK' (Thomas Kristensen, red.) (Victor, red.) Nelsson løber rundt og spiller fast. (Tobias, red.) Slotsager, (Sebastian, red.) Otoa har fået lidt spilletid.
- Så der er faktisk en del midtstoppere på positionen dernede, som har været i kamp og som har været interessante at følge, siger Brian Riemer i et interview med Viaplay.

Ved seneste samling til VM-kvalifikationskampene mod Belarus og Skotland var Victor Nelsson udtaget. Han var med på bænken mod Belarus.
Af de førnævnte danskere tørner den tidligere Vejle-anfører Oliver Provstgaard ud for Lazio, men den tidligere AGF'er Thomas 'TK' Kristensen spiller i Udinese.
Tobias Slotsager, der tidligere var en del af OB, Verona, mens Sebastian Otoa har sin daglige gang i Genoa.
Danmark møder Nordmakedonien i Parken den 26. marts kl. 20:45.
Lykkes det Danmark at vinde den kamp, så skal det afgørende slag om en VM-billet stå mod Tjekkiet eller Irland.
For at komme problemet i forsvaret til livs gør Brian Riemer sig også tanker om en lidt alternativ løsning. Læs mere om det herunder:

Danmark












