Røg mesterskabet der? Real Madrid taber igen Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

Røg mesterskabet der? Real Madrid taber igen

Real Madrid storskuffede på hjemmebane, hvor det blev til et overraskende nederlag.

Real Madrid - Getafe, Alaba
Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix
La Liga | Runde 26
| Estadio Santiago Bernabéu | 2 mar 2026-21.00
Real Madrid
v v v t v
0 : 1
1.57
xG
0.48
Slut
Getafe
u u v v t
M. Satriano
39'

Efter seneste rundes fadæse, hvor Real Madrid blev besejret af Osasuna, skulle de spanske giganter forsøge at rejse sig på hjemmebane.

Gæsterne var Getafe, der fra starten af kampen gjorde det svært for Álvaro Arbeloas Madrid-mandskab.

Kort før pausen blev opgaven endnu sværere, da Martín Satriano hamrede en flugter ind fra kanten af feltet, hvilket gav gæsterne en føring, som de tog med til pausen.

Real Madrid var uden deres topscorer Kylian Mbappé, der har scoret imponerende 23 mål i La Liga i denne sæson.

Franskmanden er ude med en knæskade. Det bekræftede Real Madrid tidligere mandag.

Selvom værterne var tæt på scoring af et par omgange, så lykkedes det ikke.

I stedet fik Real Madrids 18-årige Franco Mastantuono direkte rødt kort i kampens tillægstid.

Det lignede, at han sagde noget til dommeren, der fik ham til at hive det røde kort op ad lommen.

Til allersidst i kampen fik Getafes Liso sit andet gule kort, da han sparkede bolden væk. Tidligt i bad for Liso. Kampen blev fløjtet af under et minut senere.

Derved tog Getafe alle tre point på det gigantiske Santiago Bernabéu, der mandag aften var fyldt med skuffede Real Madrid-fans.

Og de har god grund til at være skuffet. Man er nemlig fire point bag førerholdet og ærkerivalerne FC Barcelona, der har 64 point.

Der er blot én indbyrdes kamp tilbage mellem de to spanske giganter i La Liga-programmet i denne sæson, så Real Madrid kan altså ikke længere selv afgøre om de bliver spanske mestre.

Getafe indtager La Ligas 11. plads med 32 point efter 26 spillerunder.

Real Madrid - Getafe, Alaba
Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

Real Madrid-legenden Cristiano Ronaldos VM-drøm kan være i fare.

VM i fare? Ronaldo skal have foretaget undersøgelser

Mest læste

Notifications

Notifikationer