Krise i Wolfsburg: Beslutning truffet om ‘PC’ og cheftræneren Foto: Thomas Kienzle/AFP/Ritzau Scanpix

Krise i Wolfsburg: Beslutning truffet om ‘PC’ og cheftræneren

I Wolfsburg er det blevet besluttet, om sportsdirektør Peter ‘PC’ Christiansen og cheftræner Daniel Bauer er i fare.

Wolfsburgs cheftræner Daniel Bauer sidder på bænken før møde med Stuttgart
Foto: Thomas Kienzle/AFP/Ritzau Scanpix

I bunden af Bundesligaen ligger danskerklubben Wolfsburg.

Derfor er der nødt til at ske ændringer, hvis ikke Christian Eriksen og holdkammeraterne skal se ind i en tilværelse i 2. Bundesligaen.

Mandag har der været møde i Wolfsburg for at finde ud af, om der eventuelt skal skiftes på nogle poster.

Mødet holdes efter, at Wolfsburg i weekenden led sit femte nederlag i seks kampe, der placerer klubben under nedrykningsstregen i den bedste tyske fodboldrække.

På en af de store poster sidder danske Peter 'PC' Christiansen, der er sportsdirektør for ulveklubben. Også hans job blev vendt på mødet, men ifølge flere tyske medier, herunder Kicker og Sky Sports, så er 'PC' ikke i fare.

Wolfsburgs cheftræner Daniel Bauer sidder på bænken før møde med Stuttgart
Foto: Thomas Kienzle/AFP/Ritzau Scanpix

Anderledes står det derimod til for klubbens cheftræner, Daniel Bauer, der blev ansat i Wolfsburg i december.

Lige nu er han stadig cheftræner for Wolfsburg, men det kan ændre sig, hvis ikke klubben henter et resultat hjemme mod Hamburger SV i den kommende runde af Bundesligaen.

HSV med danske Yusuf Poulsen på holdet placerer sig aktuelt på en 11. plads i Bundesligaen, som de rykkede op i til denne sæson.

I Wolfsburg-truppen finder man flere store danske fodboldspillere. Både Joakim Mæhle, Christian Eriksen, Jesper Lindstrøm, Adam Daghim og Jonas Wind er en del af kriseklubben.

Netop Eriksen har fortalt om, hvordan det er at stå i krisesituationen. Læs mere herunder:

Eriksen står midt i skræksæson: Stor mental forskel

Mest læste

Notifications

Notifikationer