Kolding sælger stortalent efter ‘attraktivt bud’
Den 21-årige islænding forlader nu Kolding og vender hjem til Island.

Kolding IF har solgt det islandske talent Jóhannes Bjarnason.
Den islandske midtbanespiller kom til klubben i sommeren 2025, men er allerede nu klar til at vende hjem til Island.
Her skal han fremover tørne ud for Vikingur.
Det skriver Kolding IF på klubbens hjemmeside.
Kolding IF oplyser, at klubben har fået et attraktivt transferbud fra den islandske klub, og at alle parter herfra blev enige om aftalen.
- Johannes [Bjarnason] har haft et ønske om at vende tilbage til Island, og da vi fandt en aftale der også var tilfredsstillende for klubben, har vi valgt at imødekomme det ønske.
- Vi ville rigtigt gerne have set Johannes utvivlsomme talent udfolde sig her, men hensynet til ham og hans ønske om at vende tilbage til nogle mere familiære rammer har vejet tungere her, så vi er glade for at have fundet en tilfredsstillende aftale for alle parter og ønsker ham stort held og lykke med fremtiden, siger Kolding IF's Head of Football, Niklas Nürnberg, til klubbens hjemmeside.

Jóhannes Bjarnason nåede at spille 12 kampe i Kolding IF.
Campo har talt med en af Koldings store salg denne vinter.
Læs mere her:

Kolding IF












