Fanget i krig: Ved ikke om de skal til VM
Det er usikkert, hvad der skal ske med Iran, der er kvalificeret til VM-slutrunden i USA til sommer.

Til juni skal Irans landshold til VM, hvor første opgave er at møde Callum McCowatts New Zealand.
Derefter skal Iran møde Belgien og Egypten, med de to første kampe i Los Angeles og den tredje oppe i Seattle i det nordvestlige USA.
Men det iranske landsholds skæbne og rolle til VM er usikker, efter USA og Israel har udført omfattende militære angreb på Iran i weekenden.
- Det sikre efter dette angreb er, at vi ikke kan forventes at se frem til VM med håb, siger præsidenten for det iranske fodboldforbund Mehdi Taj til det iranske sportsmedie Varzesh3.
Det internationale fodboldforbund FIFA har indtil videre ikke meldt andet ud, end at man følger situationen.
Det iranske forbund har haft betydelige problemer med at få folk til USA i forbindelse med slutrunden, og iranske statsborgere har forbud mod at rejse ind i USA.
Læs mere om VM 2026's grupper her.













