Brøndby-profiler var fraværende: Skal scannes mandag Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Brøndby-profiler var fraværende: Skal scannes mandag

To af Brøndbys defensive profiler var ikke med mod FC Midtjylland. Steve Cooper forklarede efter kampen, hvorfor de ikke var i spil.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

📍 Campo på MCH Arena

Brøndby slap søndag aften fra MCH Arena med et point mod formstærke FC Midtjylland.

Inden opgøret måtte Steve Cooper dog se bort fra både Frederik Alves og Sean Klaiber, der end ikke var med i truppen til opgøret mod midtjyderne.

Efter kampen forklarede den walisiske cheftræner til Campo og den øvrige presse, hvorfor de to defensive profiler ikke var med.

- De har begge skrabet en skade til sig i de seneste dage, fortæller Steve Cooper og fortsætter:

- De skal begge scannes mandag, så jeg ved ikke helt, hvad der skal ske med dem, men i samarbejde med fysioterapeuterne blev vi enige om, at de ikke var til rådighed, lyder det fra den walisiske cheftræner.

Trods de to manglende forsvarsprofiler lykkedes det Brøndby at holde FC Midtjylland fra fadet, og det var Steve Cooper godt tilfreds med.

- Drengene viste stort sammenhold i forsvaret, hvor vi fik forsvaret boksen rigtig godt. Det er bestemt ikke nemt, men vi gjorde det. Det var et lille skridt i den rigtig retning.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Med det ene point i Herning er Brøndby at finde på fjerdepladsen i Superligaen.

Søndagens resultater i Superligaen resulterede blandt andet i en stor FCK-fiasko, der delte vandene i Brøndby-lejren.

Læs mere her:

Brøndby-profil kan ikke lade være: Fryder sig over FCK-fiasko
Ærgrer sig over FCK-fiasko: Vil hellere møde dem

Mest læste

Notifications

Notifikationer