Brøndby-boss om FCK-fiasko: – Har nul interesse
Steve Cooper kommer vist ikke til at miste søvn over, at FC København misser medaljeslutspillet.

Steve Cooper har været cheftræner i Premier League for Nottingham Forest og Leicester og haft til opgave at stække nogle af verdens dygtigste fodboldspillere.
Til sammenligning er opgaven i øjeblikket lidt mere ydmyg i Superligaen med et Brøndby-hold, der nu ikke har scoret i fire Superliga-kampe i træk.
0-0-kampen mod FC Midtjylland var dog lidt bedre end de tre foregående opgør, og Brøndby har rimelige chancer for at få bronze med to point op til Sønderjyske.
Til gengæld bliver forårsmånederne uden kampe mod FC København, men det tager Brøndby-cheftræneren helt afslappet.
– Jeg har nul interesse i det for at være ærlig. Jeg går kun op i Brøndby. Derbyer er kampe, man gerne vil være en del af, men jeg er mere fokuseret på os selv, og det er mit primære fokus, siger Steve Cooper til TV 2 Sport.

– Noget, jeg har lært om størrelsen og opmærksomheden om denne fodboldklub, er, at vi kun skal koncentrere os om os selv og have nul interesse i andre.
- For vi er den fodboldklub. Alle har en mening om os, så vi vil ikke rigtig have en mening om andre. Det er det, jeg elsker ved at være i Brøndby, siger Steve Cooper.
FC København tabte 1-2 til Randers FC og missede dermed top-seks.
FC København
Brøndby IF












