Tysk stjerne slog rekord i Sørensen og Vancouvers storsejr
Vancouver Whitecaps har fået en fremragende start på den nye sæson.

I USA ruller fodbolden igen, og her har Vancouver Whitecaps fået en fremragende begyndelse på den ny sæson.
Jesper Sørensens tropper tog natten til søndag dansk tid en storsejr hjemme mod Toronto FC, og Vancouver tilføjede derfor sin anden sejr af to mulige i sæsonen indtil videre.
Det sluttede nemlig 3-0 til den danske cheftræners hold, hvor den 36-årige tysker Thomas Müller stod for to af scoringerne.
Den første sikret på et straffespark, mens det andet understregede, at den tidligere Bayern München-stjerne stadig har en skarp målnæse.
På et hjørnespark headet videre af Mathias Laborda landede lige for snuden af Müller, der på første berøring satte bolden i mål til 2-0. Se målet nederst i artiklen.

Med målet er Thomas Müller den spiller, der har scoret flest mål i sine første 17 kampe i MLS. Det er foreløbigt blevet til 11 scoringer.
Det stoppede dog ikke der for Vancouver, da Brian White også meldte sig på måltalen med scoringen til 3-0.
Også han kunne notere sig en særlig bedrift med sit mål. Han er nemlig den anden mest scorende spiller i Vancouver Whitecaps historie.
Med 3-0-sejren har Jesper Sørensen nu seks point i tabellen, der giver en delt førsteplads med San Jose og Los Angeles FC. En bedre målscorer hos de to konkurrenter betyder dog, at Vancouver placeres som nummer tre i den vestlige MLS.
I den østlige er det kun New York Red Bulls, der er ubesejrede efter de to første kampe. En del hold skal dog i aktion i løbet af weekenden.
Vancouver har fulgt flot op på den nyligt offentliggjorte forlængelse med Jesper Sørensen. Læs mere herunder:

THOMAS MÜLLER BRACE!@WhitecapsFC are two goals to the good. 🔥 pic.twitter.com/9Is5UiaIep
— Major League Soccer (@MLS) March 1, 2026
Jesper Sørensen
Vancouver Whitecaps












