Trods chokstart: United stryger op på tredjepladsen Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Trods chokstart: United stryger op på tredjepladsen

Manchester United red stormen af, da Crystal Palace kom på besøg.

Benjamin Sesko hopper højt.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Premier League | Runde 28
| Old Trafford | 1 mar 2026-15.00
Manchester United
v v v u v
2 : 1
1.94
xG
0.38
Slut
Crystal Palace
v t u v v
Bruno Fernandes
57'
B. Šeško
65'
M. Lacroix
4'

Manchester United buldrer videre.

Det var dog langt fra uden bump på vejen, da Crystal Palace gæstede Old Trafford søndag eftermiddag.

Efter bare fire minutter fik De Røde Djævle sig nemlig en gevaldig dukkert, da Leny Yoro mistede sin markering på Maxence Lacroix, før den franske Palace-stopper stangede gæsterne på 0-1.

Dernæst fulgte en hård første halvleg for United, hvor hjemmeholdet havde svært ved at komme frem til nogen reelle chancer.

Det blev der lavet om på i anden halvleg, da selvsamme Lacroix hev Matheus Cunah omkuld, hvorefter Chris Kavanagh blev kaldt til VAR-skærmen.

Dommen blev et rødt kort til Palace-målscoreren, før Bruno Fernandes på kølig vis udplacerede Dean Henderson og udlignede til 1-1.

Små ti minutter senere var den portugisiske kreatør i oplæggerens rolle i stedet, da United-kaptajnen sendte et perfekt indlæg ind i pandebrasken på Benjamin Sesko, som kom flyvende og stangede United i front med 2-1.

Benjamin Sesko hopper højt.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Det lykkedes ikke Crystal Palace at komme tilbage, og således går Manchester United forbi Aston Villa i tabellen og op på tredjepladsen, da The Villans måtte se sig slået af Wolves fredag aften.

Du kan se hele Premier League-tabellen ved at klikke her.

Mest læste

Notifications

Notifikationer