Tre hjørnespark = tre mål: Arsenal nedlægger Chelsea
Arsenal satte Chelsea til vægs i et vaskeægte London-derby.

Arsenal er stadig på toppen.
Det står klart efter søndagens 2-1-sejr hjemme mod Chelsea, som fik enden på komedie på Emirates.
The Gunners kom da også bedst fra land efter 20 minutters spil, da Arsenal gjorde det, de gør bedst og scorede efter en dødbold, hvor Gabriel kom flyvende på bagerste stolpe og headede bolden på tværs til William Saliba, som åbnede ballet til 1-0.
Kort før pausen fik Arsenal dog en ordentlig dukkert, da The Gunners blev ramt af deres egen medicin.
Fra et Chelsea-hjørnespark endte ecuadorianske Piero Hincapie dog med at blive skurk, da Arsenal-stopperen fik dirigeret bolden ind i eget net.
Der faldt faktisk ikke ét eneste mål fra åbent spil, da Arsenal i anden halvleg scorede det endelige sejrsmål efter et perfekt hjørnespark fra Declan Rice, som Jurrien Timber stangede i kassen.

Chelsea gjord dog ikke livet lettere for sig selv, da Pedro Neto nedlagde Gabriel Martinelli på en kontra og i samme ombæring modtog sit andet gule kort, som blev vekslet til et rødt et af slagsen.
Med ti mand mod Arsenals 11 lykkedes det ikke for The Blues at komme tilbage i opgøret, og således har Arsenal nu fem point ned til Manchester City, som dog har en kamp i hånden.
Se hele Premier League-tabellen ved at klikke her
Arsenal
Chelsea FC












