– Jeg skammer mig som ind i fucking helvede
Thomas Delaney var ekstremt skuffet og skammede sig efter søndagens nederlag til Randers.

Fiaskoen er en realitet.
FC København tabte søndag aften hjemme i Parken til Randers FC, og dermed er det en kendsgerning, at FCK misser top seks - for første gang nogensinde siden ligastrukturen blev introduceret.
FCK skal spille nedrykningsspil, og derfor var det en voldsomt frustreret Thomas Delaney, der troppede op til interview med Viaplay efter skuffelsen på eget græs.

- Jeg skammer mig som ind i helvede - ind i fucking helvede. Det er min skyld. Det er vores skyld. Det er svært at finde ord lige nu. Det er så dårligt, siger FCK-anføreren til Viaplay.
FCK's sæson i Superligaen har været en kolossal skuffelse, og Delaney er klar i spyttet, da han spurgt ind til klubbens tilstand.

- (Vi står, red.) et meget dårligt sted. Vi kan ikke leve op til vores egne forventninger. Vi kan ikke leve op til fucking 'bare minimum'. Det er bare dårligt, siger Delaney.
FCK tabte opgøret med 1-2 efter et sent straffespark til Randers.
Læs Campos konklusion fra kampen lige her:

FC København
Randers FC
Thomas Delaney












