Den angrebsmaskine skal Brøndby frygte!

Den angrebsmaskine skal Brøndby frygte!

Viborg FF og FC Nordsjælland kæmpede søndag om en plads i Top 6. Her er Campos Konklusion fra kampen mellem to af Superligaens mest angrebslystne hold.

Viborg FF og FC Nordsjælland skulle søndag eftermiddag og aften finde ud af, hvilket af holdene, der skulle i Top 6 – eller om det var dem begge via et FCK-pointtab i Parken.

Viborg FF
t v t v t
- : -
FC Nordsjælland
v v v v u

I Campos Konklusion ser vi nærmere på, hvordan de to hold slap fra 90 minutter plus tillægstid, der kunne definere resten af 2026.

Højdepunktet

VFF havde lige fået en kold, kold dukkert ved FC Nordsjællands udligning, da Viborg endelig fandt skarpheden frem.

En bold kom ind på midten foran FCN's felt, som Thomas Jørgensen tog til sig, spillede ud til en anden tidligere FCK'er, Hjalte Bidstrup, som med stor kraft hakkede bolden op i nettaget.

Det var en stor chance men ikke den største til Viborg i halvlegen, men denne gang var den der – og det skød Viborg i Top 6.

Nedturen

Viborg dominerede, vadede i perioder i chancer: Og så lukkede de ved egen kraft FC Nordsjælland ind i kampen igen.

Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Fejl sker, Viborg har en spillestil, hvor man bygger spillet op, også når man er foran.

Men den fejlaflevering ved stillingen 1-0 og VFF i gang med en god kamp på vej i Top 6 var dyr.

Det var egentlig meget symptomatisk for, hvad Viborgs svaghed har været i et par år. Angrebsspillet flyder fint, men der er en pris at betale, når man vil bygge spillet op og angribe.

Overraskelsen

Hvordan i alverden kunne FC Nordsjælland blive presset SÅ langt tilbage i hele første halvleg?

I sidste uge var holdet få minutter fra at komme i Top6, hvilket glippede med Vejles sensationelle retur fra 0-3 til 3-3 i den sidste halve time af opgøret.

At dommeren og DBU siden erkendte, at udvisningen af Justin Janssen var forkert, kunne FCN jo intet bruge til søndag, hvor man lige fra start blev trykket helt ned af VFF.

Et er, at Viborg spillede godt, og at FCN jo skulle holde sig i live i kampen og ikke komme bagud 0-2 og 0-3.

Superligakampen mellem Viborg FF og FC Nordsjælland på Energi Viborg Arena søndag den 1. marts 2026.

Men Viborg bombarderede FCN's mål, og det var skuffende at se de mange gode FCN-spillere få så lidt ud af en halvleg.

Det holder Campo øje med

Det her Viborg-hold kan sagtens give topholdene problemer.

Efter kæmpesalgene af Serginho og Isak Steiner Jensen tog det Viborg noget tid at finde formen, og i sidste weekend fik Viborg en på hatten i Århus.

Men 2-5-nederlaget til AGF sad ikke i Viborg, der fortjent sikrede sig Top 6 hjemme mod FC Nordsjælland.

VFF præsterer flot og afslutter kvalificeret, holdet er kommet i bedre balance.

Og holder man den indre ild, kan man sagtens drille medaljekandidaterne med den angrebsmaskine, ja da også spille med om bronzen, hvor Sønderjyske og Brøndby IF har alle grunde til lige nu at respektere VFF.

Mest læste

Notifications

Notifikationer