AGF er vinder af SL-grundspillet: Lidt ligegyldigt
AGF går ind til mesterskabsspillet på 1. pladsen i Superligaen – men Rasmus Carstensen har blikket rettet mod de sidste ti kampe, der venter.

AGF er vinderen af Superligaens grundspil.
Søndag blev det en kendsgerning, da aarhusianerne på udebane besejrede Vejle Boldklub med 1-2 efter to scoringer af lejesvenden Rasmus Carstensen.
AGF går dermed ind til mesterskabsspillet på pole position, men det faktum er ikke noget, søndagens AGF-helt går synderligt meget op i, fortæller han til TV 3 Sport efter kampen i Nørreskoven.
- Det er lidt ligegyldigt, Vi har ti kampe endnu, så det er det, vi fokuserer på. Det er bedre at ligge etter til sidst, end det er nu, siger Carstensen til TV 3 Sport.

Carstensen fik en hovedrolle for AGF, men set bort fra de to mål var han ikke ligefrem ekstatisk over sin præstation.
- Det var mere, end jeg turde håbe på. Jeg er glad for at kunne hjælpe holdet. Svære omstændigheder gør, at vi ikke helt kan spille det spil, vi gerne vil - mig inklusiv.

- Jeg har vel to gode aktioner i dag, og det gav mål, så på den måde er det godt, vi vinder, siger AGF-profilen.
Med sejren har AGF nu fire point ned til FC Midtjylland, der måtte nøjes med 0-0 mod Brøndby IF.
Læs mere om kampen mod Vejle her:

AGF












