AGF afværger bommert i Vejle – lejesvend bliver helten
Rasmus Carstensen gjorde det onde ved Vejle Boldklub søndag aften, hvor han med to scoringer sikrede AGF tre point.

De kan sikkert ikke få armene ned i Aarhus søndag aften.
AGF levede trods bump på vejen op til favoritværdigheden mod Vejle Boldklub, hvor Jakob Poulsens mandskab sejrede med 1-2, og i Herning måtte guld-konkurrenten FC Midtjylland nøjes med 0-0 mod Brøndby IF.
Derfor slutter Superligaens grundspil med AGF på førstepladsen med fire point ned til Midtjylland på andenpladsen.
Tre mål kom der i Nørreskoven, men målene lod vente på sig.
Første halvleg var tam affære, hvor hverken af holdene blev farlige. AGF sad på spillet, men gæsterne havde svært ved at komme frem til de helt store chancer.
AGF fortsatte jagten på sejren i anden halvleg, og bare ét minut skulle De Hviie bruge af anden halvleg, før AGF kom på 0-1.

Målet opstod efter en situation, hvor Kevin Yakob fra kanten af feltet skød på mål.
Igor Vekic afviste forsøget fra den irakiske landsholdsspiller, men Vejle-keeperen var ikke overbevisende i situationen og sendte bolden ud til en fri Rasmus Carstensen, der trak ind i banen og scorede til 0-1 med venstre foden.

Føringen varede dog ikke længe, for knap seks minutter senere fik Vejle udlignet til 1-1 - og så alligevel ikke, for målet blev annulleret for en offside i opspillet til målet.
Men Vejle kom på 1-1 ti minutter senere, hvor Stefan Velkov stangede bolden ind.
AGF var ved at smide dyrebare point igen, men efter 71. minutter kom forløsningen. Og igen var det Rasmus Carstensen, der fandt vej frem til netmaskerne med en tæt på identisk situation som ved 0-1-målet.
Janni Sera trykkede af, Vekic diskede op med en god fiberredning, hvorefter bolden endte ude hos Carstensen, der blev helten for AGF.
AGF-lejesvenden scorede sit andet mål i kampen og sikrede AGF tre point til ligaregnskabet.
Frederik Tingager sad ude med skade i store dele af efteråret, og AGF-profilen har sat ord på vejen tilbage til grønsværen:

AGF
Vejle Boldklub












