‘Voldsomme skænderier’ om transfers i FCK-ledelsen Foto: campo.dk

‘Voldsomme skænderier’ om transfers i FCK-ledelsen

Berlingske har lørdag kunne berette om noget af det, der angiveligt førte til fyringen af Sune Smith-Nielsen tidligere på ugen.

Sune Smith-Nielsen iført blå skjorte inde i Parken i forbindelse med FCK's træning
Foto: campo.dk

Efter en turbulent tid som sportsdirektør for FC København fik Sune Smith-Nielsen tidligere på ugen sparket.

FCK stoppede samarbejdet med Sune Smith efter 17 års tro tjeneste, og fyringen kom på baggrund af en tid præget af uro, skænderier og uenigheder.

Det beretter Berlingske om lørdag.

I Berlingske afdækning af fyringen har mediet talt med flere kilder i FCK, og de har kunne fortælle om store uenigheder om vidt og bredt.

Mediet skriver, at Sune Smith Nielsen den 25. november havde møde med ledelsestoppen i FCK bestående af bestyrelsen og ejerskabet, og her måtte den nu fyrede sportsdirektør forklare og forsvare flere af de handler, han foretog sig i sommerens transfervindue.

Sune Smith-Nielsen iført blå skjorte inde i Parken i forbindelse med FCK's træning
Foto: campo.dk

Næstformand Michael Stenskrog skulle blandt andet have ytret sin utilfredshed med tilgangene af Youssoufa Moukoko og Dominik Kotarski, mens også Dominik Sarapata-købet vækkede undren hos ejer Erik Skjærbæk.

- Det er sværere for en sportsdirektør at forklare en investering. Du kan lave en business case på en lounge og vise ROI (afkast på en investering, red.) på halvandet år. Det kan du ikke på en spiller - der er for mange variabler, fordi det handler om mennesker, ikke maskiner, lyder det fra en kilde til Berlingske, der fortæller om voldsomme skænderier mellem Sune Smith og Stenskrog og Skjærbæk.

Salget af Froholdt

En anden transfercase, mediet beretter om, er salget af Victor Froholdt, der blev solgt til FC Porto for på den gode side af 150 millioner kroner.

Ifølge mediet var parterne, med Sune Smith Nielsen på den ene og Skjærbæk og Stenskrog på den anden, uenige om, hvordan situationen skulle håndteres.

Smith-Nielsen ville beholde Froholdt, mens næstformanden og majoritetsejeren var klar til at sælge, og det førte til gnidninger mellem sportsdirektøren og ledelsen i FCK.

FC København har gennem mange år haft det største spillerbudget i Superligaen (læs mere om det her i Campos gennemgang).

FCK-ledelsen anført af CEO Jacob Lauesen har åbnet for, at organisationen omkring den sportslige afdeling og sportsdirektør-jobbet muligvis skal ændres efter Sune Smith-Nielsens afgang (læs om de scenarier, der kan være for en ny sportsdirektør og fordelingen af magten i FCK).

Formand forklarer: Derfor er Sune Smith-Nielsen fortid i FCK

Mest læste

Notifications

Notifikationer