Stortalent suger til sig fra AGF-stjernerne: Nogle af ligaens bedste Foto: Campo

Stortalent suger til sig fra AGF-stjernerne: Nogle af ligaens bedste

En af AGF’s store offensive håb fortæller i et interview med Campo, at han lærer særligt meget fra to af holdets store stjerner.

Tomas Oli Kristjansson
Foto: Campo

📍 Campo på Fredensvang

Han fyldte 18 år fredag, men han er allerede godt i gang med at bide sig fast i AGF-truppen.

Tomas Oli Kristjansson blev i efteråret indlemmet i førsteholdstruppen hos Superligaens førerhold, og selvom han fortsat er ung og uprøvet på topplan, har islændingen formået at spille sig ind i varmen hos Jakob Poulsen.

Det er indtil videre blevet til spilletid i samtlige kampe i 2026, og det har været en stor oplevelse - og omvæltning - for Kristjansson.

Det fortæller han i et interview til Campo - hans første til en dansk medie, siden han kom til AGF fra islandske Stjarnan.

Artiklen fortsætter efter annoncen.

- Det har været virkelig stort for mig. Der er stor forskel på at spille U19-fodbold og i Superligaen, fordi alle kampe er vigtige. Der er selvfølgelig også en hel del flere fans, og det kan jeg godt lide.

- Jeg har egentlig bare fået at vide, at jeg skal gøre min ting, når jeg kommer på banen, ligesom jeg har gjort på U19-holdet. De stoler meget på mine evner, og det gør mig tryg, siger det unge stortalent til Campo.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Yakob og Poulsen fremhæver AGF-komet: Har en lys fremtid foran sig
Tomas Oli Kristjansson
Foto: Campo

Suger til sig fra AGF-stjernerne

Da Kristjansson tilbage i oktober blev en fast del af Superliga-truppen i AGF, blev han også en del af et omklædningsrum fuld af personligheder - både ligesindede unge talenter, såvel som erfarne profiler.

Det er ikke hverdagskost for en ung og rolig islænding, men Tomas Kristjansson forsøger at suge til sig fra særligt to af holdets store profiler, fortæller han til Campo.

- Der er nogle store karakterer på holdet. Særligt Patrick Mortensen, der har været har i mange, mange år. Han har hjulpet mig meget. Og på min position har vi en af ligaens bedste spillere i Kristian Arnstad. Så jeg arbejder meget med ham og ser, hvad han gør på banen og til træning. Det er virkelig godt.

- Jeg forsøger bare at tage ting med fra dem, både i omklædningsrummet og på træningsbanen. Generelt er mine holdkammerater bare meget professionelle. De giver sig altid 100 procent, siger Tomas Kristjansson til Campo.

18-årige Tomas Kristjansson står for nuværende noteret for syv optrædener på AGF's førstehold.

Forleden forlængede han sin kontrakt med AGF.

Læs mere om det her:

Spilletid på førsteholdet – nu forlænger AGF med stortalent

Mest læste

Notifications

Notifikationer